i filosofi har normativ teori til formål at træffe moralske vurderinger af begivenheder med fokus på at bevare noget, de anser for moralsk godt, eller forhindre en ændring til det værre. Teorien har sin oprindelse i Grækenland. Normative udsagn gør krav på, hvordan institutioner skal eller burde udformes, hvordan man værdsætter dem, hvilke ting der er gode eller dårlige, og hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte. Normative krav er normalt i modsætning til positive (dvs. beskrivende, forklarende eller konstative) påstande, når de beskriver typer teorier, overbevisninger eller propositioner. Positive udsagn er (angiveligt) faktuelle, empiriske udsagn, der forsøger at beskrive virkeligheden.

for eksempel bør” børn spise grøntsager”, og” de, der ville ofre frihed for sikkerhed, fortjener hverken ” er normative krav. På den anden side indeholder” grøntsager en relativt høj andel vitaminer”, og” en almindelig konsekvens af at ofre frihed for sikkerhed er et tab af begge ” er positive påstande. Hvorvidt en erklæring er normativ, er logisk uafhængig af, om den er verificeret, verificerbar eller populært.

der er flere tankeskoler med hensyn til status for normative udsagn, og om de rationelt kan diskuteres eller forsvares. Blandt disse skoler er traditionen med praktisk fornuft, der strækker sig fra Aristoteles gennem Kant til Habermas, som hævder, at de kan, og traditionen med emotivisme, som fastholder, at de kun er udtryk for følelser og ikke har noget kognitivt indhold.

der er stor debat i filosofien omkring det normative, og om du kan få en normativ erklæring fra en empirisk (dvs.om du kan få en ‘Burde’ fra en ‘er’ eller en ‘værdi’ fra en ‘kendsgerning’). Aristoteles er en lærd, der troede, at du faktisk kunne få en Burde fra en is. Han troede, at universet var teleologisk, og at alt i det har et formål. For at forklare, hvorfor noget er en bestemt måde, troede Aristoteles, at du blot kunne sige, at det forsøger at være, hvad det burde være. Tværtimod, David Hume mente, at du ikke kan få en Burde fra en er, fordi uanset hvor meget du synes, at noget burde være en bestemt måde, vil det ikke ændre den måde, det er. På trods af dette brugte Hume empiriske eksperimentelle metoder, mens han så på det normative. I lighed med dette var Kames, der også brugte studiet af fakta og mål til at opdage et korrekt moralsystem. Antagelsen om, at’ er ‘kan føre til’ Burde’, er en vigtig komponent i Roy Bhaskars filosofi.

Normative udsagn og normer samt deres betydninger er en integreret del af menneskelivet. De er grundlæggende for at prioritere mål og organisere og planlægge. Tanke, tro, følelser og handling er grundlaget for meget etisk og politisk diskurs; faktisk er normativitet uden tvivl det vigtigste træk, der adskiller etisk og politisk diskurs fra andre diskurser (såsom naturvidenskab).meget moderne moralsk / etisk filosofi tager udgangspunkt i den tilsyneladende afvigelse mellem folk og kulturer med hensyn til de måder, de definerer, hvad der anses for at være passende/ønskeligt/prisværdigt/værdifuldt/godt osv. (Med andre ord varians i, hvordan enkeltpersoner, grupper og samfund definerer, hvad der er i overensstemmelse med deres normative standarder.) Dette har fået filosoffer som A. J. Ayer og J. L. Mackie (af forskellige grunde og på forskellige måder) til at tvivle på meningsfuldheden af normative udsagn. Imidlertid har andre filosoffer, såsom Christine Korsgaard, argumenteret for en kilde til normativ værdi, der er uafhængig af individers subjektive moral, og som følgelig opnår (en mindre eller større grad af) objektivitet.