a hyppigt spørgsmål stillet af studerende på kinesisk eller japansk er “hvad er forskellen mellem kinesisk og japansk?”

dette spørgsmål, hvis det stilles af en person, der ikke har haft held til at lære et af disse to sprog, stammer fra den enkle anerkendelse af, at begge sprog bruger kinesiske tegn:.

selvom dette spørgsmål er baseret på en ret begrænset forudsætning, er der dog en tråd mellem de to sprog, der binder dem uadskilleligt sammen.

ikke desto mindre ville det som to ret forskellige sprog være passende at omformulere spørgsmålet på denne måde: “hvad har kinesisk og japansk til fælles?”

vigtigste ligheder mellem kinesisk og japansk

Her er hvad der efter min mening er de vigtigste ligheder mellem de to sprog:

substantiver

det første fælles aspekt af de to sprog er substantiverne. Et substantiv, som du allerede ved, er et ord, der betegner noget og også kan kaldes et “navn”. Nouns – på kinesisk, så meget som på japansk-har ikke køn (feminin eller maskulin) eller tal (ental eller flertal).

for eksempel svarer de italienske ord “gatto”, “gatta”, “gatte” og “Gatti” (Kat/s) alle til det kinesiske ord karrus (mao) og det japanske karrus (neko).

dette fælles aspekt af kinesisk og japansk gør substantiverne på disse sprog nemme at bruge (fordi de ikke ændrer sig), men komplicerede at fortolke (fordi du absolut ikke kan kende køn eller nummer – du skal se på sætningens kontekst).

tegnene

som beskrevet i afsnittet procedure bruger begge sprog det samme tegn til at identificere begrebet “kat”, selvom udtalen er anderledes.

indtil IV århundrede efter Kristus havde japanerne ikke deres egen form for skrivning. Det var i denne periode gennem den koreanske halvø (en lille nysgerrighed, som jeg ikke vil dvæle ved i denne artikel: 60% af det koreanske leksikon kommer fra Det Kinesiske sprog), at kinesisk skrift brød ind i Japan i form af traktater om buddhisme og filosofi (selvom det ville være bedre at sige “kinesisk tanke”).

i begyndelsen var det kun få uddannede japanere, der kunne læse kinesisk, men efter lidt begyndte kinesiske tegn at blive brugt til også at skrive japansk.

naturligvis opstod der et ret stort problem: Det Japanske sprog eksisterede allerede (selv uden en form for skrivning) og ved at importere kinesiske tegn importerede de også den kinesiske udtale.

af denne grund kan det samme tegn i disse dage læses på forskellige måder. På japansk kaldes læsningen afledt af kinesisk Yomi, mens den originale japanske udtale kaldes kun yomi.

for eksempel findes den kinesiske karakter Kristian (som på kinesisk udtales “shan” og betyder “bjerg”) også på japansk med to måder at sige det på: i on yomi (afledt af kineserne) siger du “san”; i kun yomi (den originale japanske udtale) ville du sige “yama”.

hvordan ved du, hvornår du skal bruge på yomi eller kun yomi?

generelt, hvis et tegn er alene i en sætning, læses det normalt med kun yomi; hvis det ledsages af andre tegn for at danne et sammensat ord, læses det med på yomi.

for eksempel tegnet ” bjerg “indeholdt i navnet Mount Fuji, skal du også bruge on yomi (afledt af kineserne) og ville blive læst som” Fuji San”, da navnet er dannet af tre tegn, der er stærke,

de japanske og kinesiske bruger derfor de samme kinesiske tegn, Det er bare, at de i det japanske system har en anden udtale.

desuden, mens de i Kina udelukkende bruger kinesiske tegn, bruger de på Japansk også to stavemåder: hiragana (Karr) og katakana (Karr).

for at lære tegn bruger kineserne det fonetiske transkriptionssystem kaldet pinyin, mens japanerne bruger furigana eller små hiragana-tegn placeret over det pågældende tegn for at indikere udtalen.

Numbers

det numeriske system på begge sprog fungerer på samme måde, og de tegn, der bruges til at repræsentere tal, er de samme, selvom der er fonetiske forskelle:

Classifiers

Another common aspect between the two languages is the use of classifiers. Når vi ønsker at fastholde numeriske eller kvantitative udtryk, såsom “to bøger”, “tre notesbøger”, “fem penne”, skal du bruge nummeret efterfulgt af et tegn, der traditionelt kaldes en klassifikator.

der er tiere og tiere klassifikatorer, der varierer på grundlag af substantivet, som de naturligvis skal klassificere. For eksempel, hvis vi vil sige “tre bøger”, skal du have nummeret efterfulgt af en bestemt klassifikator for objekter, der kan bladres igennem.

frem for alt må det siges, at den samme karakter ikke altid klassificerer den samme type objekter, dyr eller mennesker. For eksempel læses karakteren Kurt på kinesisk “pi” og bruges som klassifikator for heste, mens du på japansk siger “ippiki” eller “hiki” (udtalen varierer afhængigt af det tilstedeværende antal) og bruges til at klassificere små dyr som katte.

den anden forskel – som efter min mening er mere afslørende – er i reglen om brug af klassifikatorer, som er forskellig for begge sprog.

brugsregel på kinesisk:

nummer + klassifikator + substantiv.

Her er et eksempel: “en kat”, som betyder “en kat”.

brugsregel på japansk:

substantiv + Partikellist (ga)+ nummer + klassifikator.

Her er et eksempel: Kristian ( Neko ga ippiki), som også betyder “en kat”.

det enkle spørgsmål

kinesisk og japansk har forskellige måder at danne spørgsmål på. Den mest almindelige (en måske mest anvendte) består i at indsætte en “partikel” i slutningen af en bekræftende sætning.

på kinesisk, i slutningen af en bekræftende sætning indsætter du tegnet L. A. (ma ); på japansk ville du indsætte partiklen prisT (ka) i stedet.

Kinesisk:

bekræftende: “du er kinesisk”
forhør: “er du Kinesisk?”

Japansk:

bekræftende: “du er japansk”
forhør: “er du Japansk?”

navne og titler

på kinesisk og japansk kommer efternavnet før fornavnet. Kinesiske navne er generelt dannet af 2 eller maksimalt 3 tegn; japanerne kan i stedet endda gå op til 4 tegn (faktisk er det en almindelig praksis).

på begge sprog skal titler og erhverv følge efternavnet. På kinesisk har vi også “professor Kobayashi”, som betyder “professor Kobayashi”. Det er bemærkelsesværdigt, at ordet Kristus udtales forskelligt og også har en anden betydning!

de vigtigste forskelle mellem kinesisk og japansk

nedenfor finder du, hvad der efter min mening er de mest tydelige forskelle mellem sprogene (og hvilken forskel!):

sætningsstruktur

den første forskel er i strukturen af sætninger. Mens kinesisk er et SVO-sprog (Emne – verb – objekt), er Japansk et SOV – sprog (emne – objekt-verb).

mange forskere er enige om, at det moderne japanske sprog er tættere på klassisk kinesisk end moderne kinesisk er. Faktisk er det ikke svært at finde SOV-strukturen på klassisk kinesisk.

men i moderne kinesisk er der en konstruktion, der forudser objektets position til det punkt at ændre sætningen til SOV. Jeg taler om konstuktioner ved hjælp af Kristian (ba).

grammatik

mens Kinesisk har en “let” og reduceret grammatik (sammenlignet med engelsk eller italiensk), har japanerne en “vanskelig” og ret stor grammatik.

i kinesiske verb og adjektiver er ikke kombineret, på japansk er de. En grammatisk lighed er, at begge sprog har en “tema-kommentar” struktur.

Jeg vil dog gerne gøre et punkt: for mig er et sprog ikke sværere end de andre. Der er kun sprog, der er længere væk fra vores modersmål, og derfor er de sværere at lære.

ikke desto mindre vil jeg gerne dele John Pasdens indtryk: ifølge ham, hvis man sammenligner de to sprog i starten, er det sværere at lære den japanske grammatik end kineserne; mens det er sværere at mestre udtale af kinesisk mere end Japansk. På lang sigt har vanskeligheden en tendens til at”flip flop”.

udtale

en kolossal forskel mellem sprogene er tilstedeværelsen af toner på kinesisk og deres fravær på japansk. Dette er ikke kun en forskel, der springer ud i dine øjne (eller ører), men det er også noget, der gør læring og mestring af kinesisk udtale vanskeligere!

ofte stillede spørgsmål

konklusion

som du har bemærket, bortset fra et par ligheder, kinesisk og japansk er to sprog, der står på egen hånd! Jeg håber, at næste gang de spørger dig “hvad er forskellen mellem kinesisk og japansk?”, vil du vide, hvordan man reagerer behændigt, forlader den ene beder dig store øjne!

Jeg afslutter med en opmuntring til at studere disse to fantastiske sprog:

gå efter det!

på kinesisk siger de Kurt! (jia dig !)
På japansk siger de Kurt! (ganbatte!)