generelt er uregelmæssige verb besværlige at lære. Regelmæssige verb skaber deres fortid og fortid participle former ved at tilføje “d” eller “ed” til stammen af deres infinitiver (kærlighed, elskede, elskede), men uregelmæssige verb skaber tidligere og tidligere participle former ved at ændre deres stilke på uforudsigelige måder.

en række almindelige uregelmæssige verb giver folk problemer, især:

dykke, drukne, flyve, hænge, føre, bevise, sidde, sætte og krympe.

men løgn og lå synes at give folk mere vanskeligheder end alle de andre uregelmæssige verb kombineret. Her er hvorfor: den tidligere spændte form for løgn er lay, så det kan ikke skelnes fra lay i nutiden undtagen i brug. (Sid og sæt, sandsynligvis de uregelmæssige verb, der giver folk mest problemer ved siden af at lyve og lægge, har for eksempel ingen dele til fælles. Det er sidde, sad og sad, men sæt, sæt, sæt.)

de vigtigste dele (mest almindelige verbformer) af løgn er:

lie (present,) lay (past) og lain (past participle).

de vigtigste dele af lay er:

lay (present), laid (past) og laid (past participle).

som en hjælp til at vælge de korrekte verbformer, husk at løgn betyder at læne sig tilbage, mens lay betyder at placere noget, at sætte noget på noget.

• Lie betyder, at skuespilleren (emnet) gør noget for sig selv. Det er, hvad grammatikere kalder et komplet verb. Når de ledsages af emner, fortæller komplette verb hele historien.
• læg betyder derimod, at emnet handler på noget eller en anden; derfor kræver det et supplement for at give mening. Således lå altid tager en direkte genstand. Løgn gør det aldrig.

mere om “lie”: i sin enkleste (kommando) form, når du er underforstået, er lie en sætning helt af sig selv. Hvis du fortæller din hund “ “ligge”, som i” (du) ligge (ned), ” det er en komplet sætning. (Det samme er tilfældet, ved den måde, af sit.) I skriftligt materiale bruger vi generelt ned med løgn, når vi mener at læne os tilbage, ikke fordi ned er nødvendigt grammatisk, men fordi vi ønsker at skelne fra det almindelige verb løgn, hvilket betyder at fortælle en usandhed (som i Løgn, løjet, løjet).
Tip: Husk altid, at lay er et transitivt verbum og kræver et direkte objekt. (Et transitivt verb fungerer som et transportbånd, transmitterende handling eller indflydelse fra motivet til objektet.) Det almindelige ordsprog, “Lad os lægge ud i solen“, er ikke kun ukorrekt grammatisk, det antyder en offentlig promiskuitet, der er rynket på selv i denne alder af seksuel tilladelse, fordi du antyder eksistensen af et direkte objekt af lay:” lad os lægge (hende/ham?) ude i solen.”Ikke at der er noget galt med det! Det er bare ugrammatisk, medmindre du taler om køn.
korrekt brug:

Lie nuværende tid: jeg ligger på min seng for at hvile mine trætte knogler.
tidligere tid: I går lå jeg der og tænkte på, hvad jeg skulle gøre i løbet af dagen.
Past participle: men jeg huskede, at jeg havde ligget der hele morgenen en dag i sidste uge. læg nutid: når jeg går forbi, lægger jeg værktøjerne på arbejdsbænken.
fortid: da jeg gik forbi, lagde jeg værktøjerne på arbejdsbordet. Og: jeg lagde et æg i klassen, da jeg forsøgte at fortælle den vittighed.
tidligere participium:. . . Jeg havde lagt værktøjerne på arbejdsbænken. et vigtigt TIP: her er en nem måde at få det rigtigt — hver gang — uden at huske alt det gobbleygook ovenfor.
når du støder ind i en løgn-lay conundrum — når du ikke er absolut, 110 procent sikker — gør denne hurtige lille øvelse.*
Skriv disse seks ord — ” lie, lay, lain “(at læne sig tilbage); derefter ved siden af eller under dem – “lay, laid, laid” (at placere eller lægge ned).
når eleverne gør det (jeg ser det på siderne af deres spørgsmål), understreger de aldrig “aldrig” — får det forkert.
simpelt, men det virker. Jeg kalder det Michiko Sato-reglen.
Michiko Sato-reglen

Jeg kalder dette “Michiko Sato-reglen”, fordi hun opfandt den hurtige lille måde at sikre, at hun altid fik det rigtigt i prøver og øvelser (og liv).
Da Michiko, der nu er gift og en mor, der bor i Tokyo, var studerende her, skrev hun altid seks ord — tre oven på de andre tre — på sine spørgsmål og øvelser (vi gjorde dem på papir dengang).

Lie	Lay	Lain
Lay	Lain
Lay	laid	laid

og hun fik dem aldrig forkert. Aldrig!
Jeg er derfor den smarte fyr, jeg er, udviklede teorien om, at hvis det fungerede for en studerende, hvis første sprog var Japansk, ville det fungere for alle. Prøv det.

svar på” sæder “spørgsmål: Åh, det skal være “løgn” som i “tilbagelænet”; ellers ville han sætte “lav”et eller andet sted eller %@#&-ing det.