Judæa, også stavet Judæa, eller Judæa, hebraisk Yehuda Kirsten, den sydligste af de tre traditionelle divisioner i det gamle Palæstina; de to andre var Galilæa i Nord og Samaria i centrum. Ingen klart markeret grænse delte Judæa fra Samaria, men byen Beersheba var traditionelt den sydligste grænse. Regionen præsenterer en række geografiske træk, men den virkelige kerne i Judæa var det øvre Bjergland, kendt som Har Yehuda (“bakkerne i Judæa”), der strækker sig sydpå fra regionen Bethel (på nuværende tidspunkt Ramallah) til Beersheba og inklusive området Jerusalem, Betlehemog Hebron.

før den israelitiske erobring af Palæstina dominerede Kana ‘ anæerne regionen, og byen Hebron var et vigtigt centrum. Da Israels Stammer invaderede landet, hævdede Judas Stamme hele området fra lige syd for Jerusalem til Negev-regionen (området syd for Beersheba). Stammerne Simeon, Benjamin og Dan bosatte sig også på et eller andet tidspunkt nogle små områder i regionen. Da David blev konge af Juda (10.århundrede f. kr.), erobrede han den gamle kanaanitiske (Jebusitiske) højborg, Jerusalem, og gjorde det til hovedstaden i Det Forenede Kongerige af Israels Stammer. Efter Davids Søn, Kong Salomo (10. århundrede), blev de 10 nordlige stammer adskilt fra Juda, og Jerusalem forblev hovedstaden i kongeriget Juda, som fortsatte indtil 587/586, da babylonierne erobrede det og ødelagde Jerusalem. Senere tillod persiske konger imidlertid fangne jøder at vende tilbage fra Babylonien til deres hjemland og genopbygge deres tempel og Jerusalems Mure.

Læs mere om dette emne

mønt: mønter i Judæa

en anden præ-imperial serie fortsatte under Romerriget var Judæa. Undtagen…efter Aleksandr Den Stores erobring af Mellemøsten kom Juda først under Ptolemæernes styre og senere under Seleukidernes. Modstand mod det seleukidiske forsøg på at undertrykke den jødiske forfædres tro førte til fremkomsten af familien af jødiske ledere kendt som makkabæerne, der gradvist kørte Seleukiderne fra landet og oprettede et genoplivet Kongerige Judæa. Familietvister førte imidlertid til romersk indblanding i 63 f.kr. Under romersk kontrol blev Herodes den store gjort til konge af Judæa i 37 f. kr.og senere af hele Palæstina (20-4 f. kr.). Efter Herodes død blev landet skiftevis styret af Herodes direkte efterkommere og af romerske prokuratorer. Som et resultat af det jødiske oprør, der brød ud i 66 E.kr., blev byen Jerusalem ødelagt (70 E. kr.). Navnet Judæa bruges stadig til at beskrive omtrent det samme område i det moderne Israel.