Hvad er det engelske sprog? Er det angelsaksisk? Det er fristende at tro det, dels fordi definitionen forenkler en sproglig historie, der trodser lineær sammenfatning. I løbet af 1000 år kom sproget sammen fra omfattende kontakt med Anglo-Norman, en dialekt af fransk; blev derefter stærkt latiniseret og fuld af græske rødder og slutninger; derefter absorberede ord fra arabisk, spansk, og snesevis af andre sprog, og med dem, velsagtens, absorberede begreber og billeder af verden, der ikke kan adskilles fra selve sproget.Shakespeare og andre forfattere udfyldte hullerne (og gør det stadig) og opfandt ord, hvor de manglede. Hvorfor henviser vi så til det længe døde angelsaksiske sprog som “gammelengelsk”, hvis det kun er en fjern forfader, og en, vil du bemærke, ingen engelsktalende i dag forstår? Der er mange tekniske grunde til dette, men for at sige det klart: hvis engelsk var en krop, kunne angelsaksisk være knogler og ledbånd: ikke kun for hårdheden af dens konsonanter og dens stumpe, usminkede poesi, men fordi den indeholder de mest almindelige ord på sproget, de strukturelle bits, der holder sammen alle disse pan-sproglige lån.

Overhold det stykke vers, der er kendt som C. Midt i virvaret af ukendte fonemer og uddøde bogstaver som “Kristen,” du kan ikke gå glip af sådanne grundfjeld ord som “og,” “hans,” “eller,” “han,” og “til.” In other texts, you’ll find recognizable equivalents of “father,” “mother,” “husband,” “wife,” “good,” “god,” and many other common household words.

Nu sculon herian heofonrices Weard,
Metodes mihte and his modgeþanc,
weorc Wuldorfæder, swa he wundra
gehwæs
ece Dryhten, or onstealde.
He ærest scop eorþan bearnum
heofon to hrofe halig Scieppend.
þa middangeard mancynnes Weard
ece Dryhten, æfter teode
firum foldan Frea ælmihtig.

trods deling mange ord med moderne engelsk, men angelsaksisk er et andet sprog, fra en helt anden verden længe forsvundet. Ingen, der lever, ved selvfølgelig nøjagtigt, hvordan det lød, så lærde gør deres bedst uddannede gæt ved hjælp af interne beviser i den ringe litteratur, sekundære kilder på andre sprog fra det tidspunkt, og ligheder med andre, levende sprog. Nu hvor du har set, hvordan gammel engelsk ser ud, skal du høre, hvordan det lyder for moderne ører.

i videoen øverst genoptager studerende på sproget Stephen Roper en afslappet samtale med en angelsaksisk taler, en der kan forstå, men ikke kan tale moderne engelsk. De andre eksempler her kommer fra litterære sammenhænge. Længere op, Justin A. Jackson, Professor i engelsk ved Hillsdale College, læser beovulfs åbningslinjer, og lige over, Hør en unavngiven fortæller læse det episke digts fulde Prolog.

lige under—bakket op af en dramatisk, droning score og reciteret over optagelser af misty English moors—en læsning af “Herrens Bøn” i det 11.århundrede gammel engelsk. I denne tekst vælger du en hel del mere velkendte ord, selvom det faktum, at de fleste læsere kender den moderne engelske ækvivalent, sandsynligvis ikke gør ondt. Men hvis du føler dig selvsikker efter at have lyttet til disse spekulative rekonstruktioner af sproget, nok til at tage en knæk ved at læse det højt selv, gå over denne samling af gamle engelske aflæsninger.

relateret indhold:

Hør Beovulf læst på Original Old English: hvor mange ord genkender du?

disse fire manuskripter indeholder al den litteratur, der er skrevet på oldengelsk–og ud over det er der intet mere

Hør Beovulf og Gaain og den grønne ridder læst på deres originale Old and Middle English af en Mit Medievalist

Josh Jones er forfatter og musiker med base i Durham, NC. Følg ham på @jdmagness