er det rigtigt, at tysk er svært at lære?
Jeg er træt af myten om, at tysk er svært at lære for engelsktalende.
at lære et andet sprog kan være irriterende, især da du finder dig selv at begå grammatikregler, udtaler og en uendelig liste over ord til hukommelsen.
og det gælder også tysk. Plus, nogle tyske elever bliver forvirret af de absurd lange ord, og usædvanlig grammatikstruktur.
Jeg tror dog ikke, at noget sprog er sværere at lære end et andet. Efter min mening kommer det hele ned på udholdenhed og lidenskab.
lad os se på det fra et andet synspunkt. Hvis du er en indfødt engelsktalende, er der en stor chance for, at du tog lære sproget for givet. Du var nødt til at lære det, for at kommunikere med dem omkring dig, så du gjorde. Som et resultat er du flydende i et virkelig kompliceret sprog. Engelsk har mange uoverensstemmelser, der efterlader ikke-indfødte engelske studerende skrabe deres hoveder i forvirring.
tysk er et eksempel på et sprog, der på mange måder er lettere at lære end engelsk.
Lad mig forklare hvorfor…
der er en standardiseret form for tysk at lære
i 1996 blev tysk officielt standardiseret. Dette blev gjort for at forenkle sprogreglerne. Det gjorde også stavningen af ord, især mere ensartet og forudsigelig.retningslinjerne blev revideret igen i 2004, og i slutningen af 2005 var det, der var blevet kendt som Neue deutsche Rechtschreibung, på plads. Fra da af var kun de nye stavningsregler tilladt. Disse regler undervises nu i skoler i hele Tyskland, Østrig og Sverige.
hvordan påvirker dette dig som tysklærer? Selvom dialekter vil variere på tværs af tysktalende byer og lande, har hvert tysk ord en officiel stavemåde. Uanset hvor du er i verden, skal du være i stand til at forstå de fleste tysktalende, og de vil til gengæld forstå dig.
tværtimod er der ingen standardiseret version af engelsk. I disse dage kan amerikanske engelske stavningsregler dominere sproget mange steder. Enhver, der har forsøgt at ændre deres ordbog i Microsoft-ord fra USA til Britisk engelsk og få det til at holde fast, vil være opmærksom på dette.
engelsk er også forvirrende, da mange ord har forskellige betydninger, afhængigt af om du lærer britisk eller amerikansk engelsk. For eksempel, prøv at tale frit om dine bukser i Storbritannien og derefter måle, hvilken slags modtagelse Du får!
det er derfor utroligt praktisk at lære et sprog, der har en standardiseret version, som tysk gør. Du behøver ikke bekymre dig så meget om, at indfødte talere ikke forstår dig… eller ved et uheld blander dit overtøj med dit undertøj!
reglerne for stavning er mere strukturerede på tysk
reglerne for stavning på det tyske sprog er langt mere stive end dem på engelsk. Formålet med tysk stavemåde er at fungere som en retningslinje for, hvordan man udtaler ord. Når du har lært standardudtalelsesreglerne, vil du være i stand til at sige ethvert ord korrekt på tysk. Ligeledes, når du hører et ord talt, vil du være i stand til at skrive det ned. Der er kun få undtagelser fra dette.
tag for eksempel ordet for ‘tid’, som er tid. Bogstavet ‘ S ‘er altid en’ ts ‘ lyd. ‘Ei’ er en diftong, hvilket betyder, at den dannede lyd er kombinationen af to vokaler i en enkelt stavelse. Du ville derfor udtale den anden lyd og glemme det første ordsprog ‘øje’ snarere end ‘ah – ee’. Ved at følge denne specifikke regel ville du vide, at ‘tid’ ville blive udtalt ‘Ts-eye-t’.
Hvis ordet er stavet med et ‘jeg’ før et ‘e’, udtaler du ‘e’. Ordet for kærlighed-Liebe udtales derfor”lee-buh”.
engelsk på den anden side har det ikke en tendens til nøje at følge nogen standardregler med hensyn til stavning eller udtale. Det er sådan et rod, at jeg endda påpeger det i dette digt om engelsk.
selv de regler, vi har, er ofte brudt. Tag for eksempel det velkendte ordsprog om “jeg før e, undtagen efter c”. Dette kan oprindeligt ses som en nyttig mnemonic at bruge, når man prøver at lære stavningen af bestemte ord, såsom “tyv” og “bedrag”. Men hvad med ord som” fortabt “og”videnskab”? De skulle helt sikkert følge den samme regel?
måske har du gjort dette punkt og fået at vide, at denne regel kun gælder for ord, der udtales med en “ee” lyd. Det er fint. Det kan vi huske. Alligevel vil du opdage, at der stadig er undtagelser fra denne regel, såsom ordene “koffein” og “underligt”. Du er nu i en situation, hvor der ikke er nogen anden mulighed end at begå stavningen af disse ord til hukommelsen eller altid bære en ordbog rundt.
enhver engelsktalende kunne tro, at de gjorde fremskridt på sproget, kun for at få deres tillid knust, da en ny regel dukkede op, helt i modstrid med det, de tidligere havde lært.
at opnå flydende tysk er et spørgsmål om at lære reglerne og holde sig til dem. Men på engelsk, de mange undtagelser, du støder på, er lige så vigtige som selve reglerne.
tyskere er mere tilbøjelige til at rette dig, når du tager fejl
en grund til, at jeg tror, at tysk er et lettere sprog at lære end engelsk, har intet at gøre med stavning eller grammatik. I stedet vedrører det egenskaberne hos de mennesker, der taler det.
Der er en stereotype, at tyskerne er uhøflige. Jeg tror ikke, at dette er det rigtige udtryk for det, da jeg finder dem mere ærlige end noget andet. Tyskerne slår ikke om bushen – de er stumpe, på forhånd og kommer lige til det punkt. Det er et træk, som jeg fandt forfriskende i min tid i Berlin, da jeg lærte at tale sproget.
det er sikkert at antage, at du på et tidspunkt vil finde dig selv at have en samtale med en indfødt tysktalende. Lad os sige, at du i løbet af diskussionen utilsigtet bruger ordet lecken. Hvad du mente at sige var l kurtcheln, som på engelsk betyder “smil”, men hvad du faktisk har sagt oversætter til “Slikke”. Jeg er sikker på, at dette er to ord, du ikke ønsker at blive blandet sammen, uanset hvilken kontekst din samtale har!
en tysk ville nok være hurtig til at trække dig op på din fejl. Du kan føle dig lidt afskrækket på det tidspunkt – jeg ved, at det tog mig et stykke tid at vænne sig til deres direkte måde at henvende sig til mennesker på. Samlet set vil de gøre dig en tjeneste, da jeg tør sige, at overraskelsen ved at blive rettet forhindrer dig i at begå den samme fejl igen!
forestil dig nu at være i samme situation, men vendt – du lærer at tale engelsk som andetsprog og tale med en indfødt. Hvordan tror du, de ville reagere? Mit gæt ville være, at de i de fleste tilfælde ville smile til sig selv og lade det glide. Dette ville ikke ske af ondskab, men på grund af kulturelle forskelle.
der ville ikke være noget personligt ved dette – tværtimod ville det sandsynligvis stamme fra et ønske om ikke at skade dine følelser. Desværre er det det værste, de kunne gøre for dig med hensyn til din sprogindlæring. Efter ikke at være blevet gjort opmærksom på din blanding, du kunne finde dig selv ubevidst at begå den samme fejl i fremtidige samtaler.
tyske verb har tendens til at følge mønstre
det tyske sprog har mange flere regelmæssige verb end engelsk. Det betyder, at når du har husket verbene, er det ret nemt at gætte, hvordan man konjugerer dem.
konjugation er vigtig, da det giver verbet en kontekst. Formularerne varierer alt efter anspændt, humør, stemme, køn, person, aspekt eller nummer.
verb på tysk, både regelmæssigt og uregelmæssigt, har tendens til at følge mønstre og er derfor lettere at konjugere. Et eksempel er kaufen, verbet for “at købe”. Stammen af verbet (som forbliver den samme) er kauf, og du vil konjugere det afhængigt af hvilken handling der finder sted.
for eksempel vil du sige ich kaufe for “jeg køber” og sie kaufen for “de køber” og så videre. Den samme regel gælder for alle almindelige verb på det tyske sprog.
med uregelmæssige verb er forskellen, at ordet af ordet ændres, når det konjugeres, afhængigt af hvilken spænding du bruger på det tidspunkt.
ændringen i konjugationen af uregelmæssige verb gælder generelt for den første vokal. Et eksempel er” at køre”, som er fahren i infinitiv (base) form og fuhr for” drevet “eller” drev!”i den imperative (som er simpel fortid) form. Pr-pristteritum (nuværende perfekt tid til en begivenhed, der er sket) form er Ich bin gefahren for “jeg har kørt”.
et andet uregelmæssigt verb, der følger dette mønster, er lesen – at læse. Dette konjugerer til las (Læs) og ich habe gelesen for “jeg har læst”.
der er to andre mønstre uregelmæssige verb har tendens til at følge. Når de først er lært, kan de grupperes sammen for at huske dem mere effektivt. Nogle eksempler inkluderer: bleiben, der betyder” at blive/forblive “(blieb og Ich bin geblieben) og heben – “at løfte” (hob og Ich habe gehoben), der konjugerer på samme måde. Så find, “at finde “(fand og ich habe gefunden) og stehen” at stå ” (stand og Ich habe gestanden).
sprogindlæring består i at begå et stort antal ord til hukommelsen, uanset hvordan du ser på det. Dette bliver en meget mindre skræmmende opgave, når du bruger din fantasi.
selvom du oprindeligt bliver nødt til at huske tyske verb, når du lærer dem, vil du med tiden begynde at se et mønster dukke op. Dette skyldes, at der er ligheder i den måde, hvorpå visse verb er konjugeret. Du vil være i stand til at gruppere sæt uregelmæssige verb sammen, hvilket gør dem lettere at huske.
desværre er konjugerende verb på engelsk ikke nær så let. Dette skyldes, at sproget har tendens til at favorisere uregelmæssige verb, som ofte ikke har et mønster at følge.
i konjugerende regelmæssige verb skal du tilføje en “ed”. “Discover “er et almindeligt verb, så for at få den tidligere tid, ville du sige”opdaget”.
dette virker og er simpelt … indtil du begynder at forsøge at konjugere de frygtede uregelmæssige verb.
I modsætning til tysk er det ikke et tilfælde at tilføje en sæt konjugation i slutningen af et ord. Dette skyldes, at nogle engelske uregelmæssige verb, når de er konjugerede, har tendens til at ændre sig helt. Et eksempel på dette er verbet”drikke”. Den tidligere participium konjugation bliver til” fuld”, men den enkle tidligere konjugation er”drak”. Du ville for eksempel ikke sige “Jeg drak”, du ville sige “Jeg er fuld” – medmindre du måske var! Dette er en anden grund til, at jeg ikke tror, at drikke hjælper nogen, når man lærer et sprog.
som modersmål er det nok ikke noget, du skal tænke to gange om. På den anden side, hvis du lærte sproget, kan denne slags uoverensstemmelser forårsage en masse forvirring. Der er ikke noget mønster at følge – endnu en gang vil du finde dig selv at skulle begå en lang liste med uregelmæssige verb til hukommelsen. Det er derfor meget sværere at gøre fremskridt på engelsk end på tysk, da disse undtagelser er vanskelige at anvende på det, du allerede ved.
det er mere kompliceret at læse og skrive tysk, end det er at tale det.
det tog mig seks måneder at bo i udlandet i Spanien for at indse, at jeg aldrig ville opnå flydende, medmindre jeg holdt op med at tale engelsk.
som sådan opfordrer jeg potentielle sprogstuderende til at begynde at tale deres valgte sprog fra første dag.
tysk i skriftlig form formuleres generelt ved hjælp af den enkle fortid. Tværtimod, når du taler, bruger du generelt kun Nuværende Perfekt tid, såsom “Jeg har købt, jeg har spist”. Så hvis du ønsker at kommunikere, behøver du kun at lære et sæt verb.
hvis tabellerne blev vendt, og du lærte at tale engelsk, skulle du huske flere sæt verb, før du endda kunne tænke på at begynde at kommunikere.
dette sætter begyndere til en fordel, da når du først har lært den nuværende perfekte tid for verb, kan du begynde at tale på tysk. Du vil være godt på vej til at opnå flydende på netop dette sprog!
som du kan se, er der mange forklaringer på, hvorfor tysk er et meget lettere sprog at lære end engelsk. Der er ingen grund til, at nogen, der ønsker at lære dette sprog, ikke kunne opnå flydende. Alt, hvad der er brug for, er lidt vedholdenhed!
Hvis du er interesseret i at læse i yderligere detaljer om de metoder, jeg brugte til at lære at tale tysk på kun få måneder, så tjek min sprogindlæringsvejledning, hvorfor tysk er let.
Leave a Reply